Toska-hallen

 

Fundamentet af basens dobbelthal beregnet til to luftskibe. Hallen blev påbegyndt i foråret 1915 og stod færdig ud på efteråret samme år. I begyndelsen af 1916 forlængedes den 42 m høje, 71 m brede og 180 m lange hal til 243 m, så den kunne rumme de nyeste zeppelinere.

Hallen bestod af et metalskelet beklædt med letbeton og eternit. Den havde skydeporte i begge ender og var udstyret med tre parallelle skinneanlæg. De rakte 250 m ud fra hver ende og blev brugt til bugsering af luftskibene. I et system af rør og kanaler under hallen løb brændstof til motorerne, brint til opdrift og vand til ballast. I hallens gulv var der med passende mellemrum ringe til fortøjning af luftskibene.

Vægfundamenterne ses kun enkelte steder, mens tre af porttårnenes monteringsblokke er synlige. Af skinneanlæggenes løberender er de tre ydre mod øst markeret ved gennemskæringer i bevoksningen. På selve halarealet er kun den nordligste løberende frilagt, og herfra er der stier ind til fortøjningsringe og kanalanlæg. Fra sydøst fører en betonvej til hallens sydmur.

Fem zeppelinere gik til i Toska-hallen. I november 1915 brød det nybyggede L18 i brand under påfyldning af brint. I december 1916 brækkede luftskibet L24, da det under bugseringen af et vindstød blev kastet ind mod Toska. Det brød i brand og antændte L17, der var fortøjret i hallen. I juli 1918 udbrændte L54 og L60, da hallen blev bombet af engelske fly. Hallen tog kun ringe skade, og blev først revet ned 1923.