Krigsfangegravplads

 

Gravplads for 68 franske, belgiske og russiske krigsfanger fra den nærliggende Løgumkloster lejr. Lejren blev oprettet kort efter 1915 og kunne rumme ca. 2.000 fange. I marts udbrød der en plettufys-epidemi i lejren. I marts udbrød der en plettyfus-epidemi i lejren, og 71 krigsfanger og lejrens tyske læge døde, før sygdommen blev bragt under kontrol. Lægen blev begravet på kirkegården i Løgumkloster, men fangerne jordedes i et lille privatejet skovstykke lige vest for lejren. I sensommeren 1915 rejste fangerne en obelisk i cement, tegnet af en fransk krigsfange. Gravene var til at begynde med markerede med trækors, men de blev formodentlig udskiftet med de eksisterende cementsten før Genforeningen. Fangernes obelisk forvitrede meget hurtigt. Det nuværende monument blev indviet 15. juni 1923 og er tegnet af arkitekt Arne Finsen. Det er i vidt omfang udformet som det oprindelige, og bærer som det et relief af sejrsgudinden Victoria. Bag monumentet stod en komité, der også skaffede midler til at erhverve skovstykket. Begge dele blev ved indvielsen overdraget til Løgumkloster Kommune. Oprindeligt blev der gravlagt 70, men efter krigen blev to af dem ført hjem. Til gengæld gravlagdes i 1960erne to tidligere krigsfanger, som var blevet i Sønderjylland. Øst for gravpladsen efter den lille murstensbygning, der skal have tjent som kachot, ligger en ensom grav. Trods korset på hans gravsten skulle han have været af jødisk konfession, og blev derfor ikke begravet med de andre.